Lejligheden ligger i Benalmadena Costa
Lejligheden ligger i Benalmadena Costa
Puerto Marina i Benalmadena Costa Puerto Marina i Benalmadena CostaPuerto Marina i Benalmadena Costa
Puerto Marina i Benalmadena CostaLystbådehavnen i Puerto Banús
Lystbådehavnen i Puerto Banús
Den nærliggende sandstrand
Den nærliggende sandstrandGolf Torrequebrada
Golf Torrequebrada
Sierra Nevada pistekort
Sierra Nevada pistekort
 
Benalmadena Costa
Benalmadena Costa er en af solkystens hastigt voksende feriebyer med i alt 9 km fin sandstrand. Et af byens vartegn er den prisbelønnede marina Puerto Marina med orientalsk inspirerede luksuslejligheder, talrige butikker og restauranter og plads til over 1000 lystfartøjer. Benalmadena Costa er også kendt for sit Torrequebrada Casino.

I bakkerne nord for marinaen ligger Tivoli World, Solkystens ældste og største forlystelsesetablissement, som er Andalusiens svar på Tivoli i København. Få mere information på www.tivolicostadelsol.com

Ved Tivoli Worlds indgang starter en svævebane, der på 12 min. kører 2646 meter op til bjergtoppen Calamorro (769 meter), hvorfra der er en fantastisk udsigt over kystområdet. Fra toppen kan man i klart vejr se Gibraltarklippen.

3 km. fra lejligheden ligger Benalmadena Pueblo, hvor den andalusiske atmosfære er bevaret i den gamle landsby. Der er en pragtfuld udsigt ned mod kysten og Fuengirola.

Fuengirola
Fuengirola, der ligger 7 km. fra Benalmadena, har udviklet sig fra et stilfærdigt fiskerleje til et af Europas foretrukne feriesteder. Fra de udendørs strandbarer langs den 5 km lange strandpromenade Paseo Maritimo, der er solkystens længste, serveres der mad og drikke i de fleste af døgnets timer. Fuengirola har i alt 7 km. strand.

Fuengirolas gamle kvarter er i stor udstrækning bevaret omkring kirken. Bag byparken, Parque de España, findes byens tyrefægterarena. Hver tirsdag afholdes marked, som er det største på solkysten.

Marbella
35 km. fra Benalmadena ligger Marbella, som er et af Europas mest eksklusive feriesteder. I den gamle bydel findes ro og charme som i ingen andre af kystens feriebyer, og langs de populære strande kan man spadsere på promenaden Paseo Maritimo, der leder ned til den store lystbådehavn. Få kilometer vest for Marbella begynder Marbellas "Golden Mile" med luksushoteller og dyre restauranter. Gå ikke glip af lystbådehavnen i Puerto Banus som ligger få kilometer syd for Marbella, som byder på flotte biler og både.

Sierra Nevada
Tag en dukkert i Middelhavet om formiddagen og en frisk skitur i Sierra Nevada om eftermiddagen! Ca. 2 timers kørsel fra Benalmadena, nær Granada, findes Europas femte højeste (3392 meter) og sydligste skisportssted med snegaranti fra december til maj. Skiudstyr kan lejes, ligesom der er gode muligheder for after ski.

Skiområdet med de tilhørende faciliteter (restauranter m.m.) er så gode, at der hvert år afholdes World Cup. Området byder på i alt 76 km pister, fordelt på 67 nedfarter (primært røde).

Endagsliftkort fås for ca. € 25 – 35. Leje af udstyr for 1 dag koster ca. € 25.

Få flere detaljer på www.sierranevadaski.com

Gibraltar
Ca. 1½ times kørsel fra Benalmadena ligger Gibraltar, som er det populæreste udflugtsmål i Sydspanien. I daglig tale betegnes Gibraltar som "Klippen". Den 4,5 km. lange kalkstensklippe når en højde på 425 meter. Gibraltarstrædet er på dette sted kun ca. 10 km. bredt. Har I lyst til at slappe af på stranden, findes de bedste sandstrande på klippens østside. Husk pas!

Insider tips
Tryk her for at hente Insider tips til Seværdigheder, Restauranter samt indkøb og shopping.
 
Fod